Antal besøgende

lørdag den 4. december 2010

Glædelig 4. december allesammen!


Så blev det endelig december!!!

Og hvilken start på den.. Er i øjeblikket gået ned med den berygtede, frygtede men ikke mindst verdenskendte mandeinfluenza!!! Jeg ved ikke om det er sønnike, der har forårsaget, at jeg er blevet ramt af den type influenza, kvinder ellers er immune overfor, men jeg er i hvert fald sølle, og synes det er MEGET synd for mig selv. På trods af denne frygtelige tilstand jeg befinder mig i lige pt, har jeg dog formået at stille op til svigermors 60 års fødselsdag i forsamlingshus og pænt tøj, skolefest på min gamle folkeskole dagen efter, og i aften skal jeg til julefrokost med min mand og verdensfirmaet.. Hvordan kan jeg dog klare det?? Svaret er: saltvandsspray til næsen med eucalyptus (virker i øvrigt kun fem minutter efter brug), lommeletter, mentholatum og så skal man jo ikke glemme, at jeg bare er opdraget til ikke at gå glip af en fest.. ;) Der skal lige indskydes den fodnote, at efter to timer i socialt lag er jeg så godt som grydeklar og kan ikke høre andet end min seng kalde på mig.. :)
Ha' en dejlig 4. december - og husk at tage lidt pis på dig selv engang imellem..