Antal besøgende

onsdag den 29. september 2010

Vente... Vente... Vente...


I dag er jeg 19 + 1 uger henne i min graviditet, og på fredag skal min mand og jeg ind på Randers Regionshospital og scannes for tredje gang.. De første to gange var spændende og en smule uvirkelige, for der var maven endnu ikke vokset.. Men, nu fylder mutter her lidt mere i landskabet og til denne scanning, kan vi få lillens køn at vide!! :-) Det er SÅ svært at blive ved at bevare eksamensfatningen, når jeg hvert sekund tænker på, hvad det mon er for en størrelse, der pt. bor inde i min mave. De fleste i vores familie og vennekreds gætter på at det er en lille dreng. Det er faktisk kun min søster og mor, der er 110% sikre på, at det er en pige.. Deres skråsikkerhed består nok mest af håb, da min mor har fundet min søsters og mine babykjoler frem fra loftet, og min søsters garage efterhånden er fyldt op med dukkevugger o.l. tøselegesager :-) De har dog begge to sagt, at hvis det bliver en dreng, bliver det jo bare én, der godt kan lide at gå i kjole og lege med dukker ;-) Jeg selv har hele tiden haft en stærk fornemmelse af, at det er et lille pigebarn, vi venter os.. Lige indtil i går aftes - der blev jeg pludselig overbevist om, at det er én af dem med tap, der gror inde i mig.. And I don't know why...?! Jeg er i hvert fald ved at sprænge af spænding, og synes at tiden indtil fredag kl 13:30 er ulidelig lang!!
Dagen i dag står på endnu en omgang eksamenslæsning om kommunikationskultur, og til aften skal vi have risengrød - venligst inspireret af min søde søster :-)
God dag - og husk at tage hatten af :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar