Antal besøgende

onsdag den 2. marts 2011

41 + 2!!

NU stopper festen!! Troede fandme da ikke, at sønnike ville slå lejr så længe inde i min mave!! ;) Men, overraskende nok er jeg blevet mere rolig, over at han ikke melder sin ankomst, de sidste par dage.. Nu er det den kommende far, der har overtaget "hysteriet"! I går aftes hev Clausen pludselig dynen væk fra min mave, trykkede sit ansigt helt ned i det område, hvor navlen plejer at være (ja, den er så forsvundet!) og hviskede "lille skat, kom nu ud til far.. far vil så gerne se dig.. du kan bare komme ind igen, når far lige har holdt dig lidt.." :) Meeeeen, mon ikke farmand ikke vil give slip på den lille guldklump, når han så endelig finder vej ud.. :)
Sent i aftes begyndte jeg at få rigtig store plukveer.. De var faktisk så slemme, at jeg var i tvivl om det nu kunne være rigtige veer.. Jeg huskede på, at jordemoderen har sagt, at så længe man kan sove fra veerne, er man ikke i fødsel. Så jeg lagde mig til at sove, og vågnede først her kl 8:30 igen. Så jeg var nok ikke i fødsel alligevel... Der er i hvert fald ikke kommet noget barn ud og jeg er stadig monster tyk! ;) I dag skal jeg til jordemoder for forhåbentlig sidste gang. Regner med at få en dato, hvor de så vil forsøge igangsættelse af projekt baby.. Håber dog, at det hele går i gang af sig selv, fremfor at skulle stoppes med stikpiller.. Det er da lidt mere spændende.. Men, er alligevel spændt på, hvornår hun så vil sætte mig i gang, hvis drengebarnet bliver ved at lade vente på sig. Har bare på fornemmelsen, at det kommer til at ske helt au natural indenfor et par dage... Nu må vi se! :)

Rigtig god dag til jer alle sammen :)

Og et stort tillykke til min store nevø Oscar, der bliver hele 3 år i dag! HURRA HURRA HURRA!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar